Reklamebilleder 1937

I ejendommens arkiv findes nogle originale fotos af ejendommen fra det første år. Billederne er taget af Jonals Co, der var et dansk fotografisk kollektiv, der beskæftigede sig med reklamefotografiet. Billederne er sandsynligvis fra december 1937 og januar 1938, da der på bagsiden af et par billeder er stemplet datoen 8. januar 1938.

Billedet er sandsynligvis af en “prøvelejlighed” i fløjen mod Torvegade, møbleret at tiden moderne møbler og to spontant henkaste bøger på det runde bord
Samme lejlighed som ovenstående
Køkken fra en stuelejlighed. Gasapparater er endnu ikke opstillet. Læg mærke til det hyper moderne køleskab i skabet i vindueshjørnet og stålvaskebordet
Sankts Annæ Gade fløjen med flyttebil fra firmaet Salicath
Billede taget fra volden og med hestevogntrukket flyttevogn
Reklamefotografiet dokumenterede også beliggenheden!

I arkivet findes et tydeligt bearbejdet reklamebillede, der viser en moderne lejlighed og en udsigt til ejendommen Ved Volden. Interiøret og vinduerne afslører, at det er et falsum. Billedet er sandsynligvis brugt til en annonce for markedsføring af lejligheder til leje.

[se også Brochure 1937]