Info om ladebokse

Ved Voldens tre første dele ladebokse til opladning af el-og hybridbiler findes på gavlen ved indkørslen på parkeringspladserne 23, 24 og 25. Ladeboksene yder 11 kW.

Hvem kan bruge dem?

  • Alle beboere/ejere af en lejlighed i ejendommen · Alle gæster til beboere i ejendommen med en gyldig gæsteparkeringstilladelse.

Hvad koster det?

  • Den aktuelt gældende spotpris pr. kW time plus et infrastrukturbidrag til dækning af ejerforeningens udgifter til etablering og drift af ladebokse, kabling og målertavle · Infrastrukturbidraget er på pt. på 1,00 kr. pr. kW time · Infrastrukturbidraget opkræves af leverandøren Nortec sammen med betalingen for strømforbruget.

Hvordan bliver man bruger og tilmelder sig betalingsordningen?

  • For at bruge ladeboksene skal man have App’en Monta Charge eller Nortecs version Nortec Go · Har man ikke allerede en af disse Apps, kan de downloades via App Store eller Google Play · Har man ikke brugt App’en før, skal man via App’en oprette sig som bruger og herunder registrere betalingsoplysninger · For at kunne bruge Ved Voldens ladebokse skal man i App’en gå ind i menuen ”Mig”, finde ”Kom godt i gang” og dernæst ”Join et team” · Her indtastes en unik Team Join-kode: 170 200-e-2602 · Når Join-koden er indtastet i App’en, skal tilslutningen til Team’et godkendes digitalt af viceværten, før ladeboksen kan bruges

Ved tekniske problemer med ladeboksene eller spørgsmål om praktisk brug af Monta Charge eller Nortec Go kan man kontakte Nortecs tekniske support på 50 90 60 60 alle dage i tidsrummet 8.00 – 20.00.

Hvad skal man gøre for at kunne holde på de tre parkeringspladser og bruge ladeboksene?

  • Der skal til bilens registreringsnummer være udstedt en særlig digital parkeringstilladelse fra Q-park. Denne tilladelse udstedes af viceværten, der kan kontaktes via mail eller i kontortiden. OBS: Dette gælder også brugere med en gæsteparkeringstilladelse!

Har man ikke en sådan Q-park tilladelse, opkræver Q-park en kontrolafgift – også selvom man i øvrigt har ret til at bruge ladeboksene.

Hvad er parkeringsreglerne?

  • Bilen skal være tilsluttet ladeboksen, når den holder på en ladeplads
  • Vis hensyn: Bilen skal fjernes snarest muligt efter, at den er opladet – helst højst en time efter.
  • Natopladning: Ved opladning natten over må pladsen tages i brug fra kl. 22.00, og den skal være ledig igen fra kl. 8.00. Natopladning er undtaget fra timebegrænsningen i punkt 2.

 

Bestemmelsen i punkt 2 forudsætter, at alle brugere tager rimeligt hensyn til hinanden. Hvis det viser sig ikke at være tilfældet, vil bestemmelsen blive strammet. Ved misbrug af ladeboks-pladser til egentlig parkering kan tilladelsen til at bruge pladserne blive frataget en bruger for en periode.